Nyheder
29. aug. 2025
Turistmagasin Lolland-Falster 2026 er i støbeskeen
Turistmagasinet for Lolland-Falster er utroligt populært blandt turisterne. Det er nu, du skal beslutte dig, om du vil være med i magasinet i 2026-udgaven.

Foto: Visit Lolland-Falster
Sommersæsonen 2025 er kun lige ved at takke af, men vi er allerede i fuld gang med at planlægge turistmagasinet til sommeren 2026, skal I med?
Katalogerne er utroligt populære blandt vores gæster, både de danske og tyske. Flere af vores infopunkter udleverer virkeligt mange magasiner. Og når vi har deltaget i messer og lignende, er magasinerne særdeles efterspurgte.
”Vi kan derfor love en meget stor eksponering for dem, der annoncerer i magasinet”, siger Charlotte Flade Klausen fra Folketidende Gruppen, der står for salg af annoncer.
